Top Social

icon_fb    icon_in

  • da

Netværk virkerNetværk virker

 

”Som ny i erhvervslivet var jeg usikker på, om netværk var noget for mig.  Det tog mig dog kun et enkelt besøg hos Business Faxe, før jeg var overbevist. Jeg er efterfølgende kun blevet bekræftet i, at det var en god beslutning at melde mig ind. Udover at have udvidet mit netværk betragteligt, så er vores møder altid hyggelige, informative og giver mig  altid noget ’med hjem’. At jeg også har fået temmelig mange ekstra kunder via mit medlemskab hos Business Faxe er naturligvis bare en kæmpe bonus.”

 – Mette Monty Koor, direktør for ProntoCallcenter

Som erhvervsnetværk for mere end 350 medlemsvirksomheder ved vi i Business Faxe,
at netværk virker. Det er vores erfaring, at deltagelse i erhvervsnetværk skaber vækst, nye forretningsmuligheder og nye samarbejdsrelationer.

I Business Faxe mødes erhvervsledere og får inspiration til at håndtere de faglige og ledelsesmæssige udfordringer. Det er via Business Faxes erhvervsnetværk, at mange af vores medlemsvirksomheder finder nye samarbejdspartnere og kunder. 

Find et netværk, der passer til jeres virksomhed
De fleste selvstændige er glade for at drive egen virksomhed og at være deres egen boss, men alligevel oplever mange, at de mangler kollegaer at udveksle erfaringer med. Det kan ligeledes være en udfordring at opbygge en kundekreds og at finde samarbejdspartnere til virksomhedens opgaver. At deltage i et fagligt netværk kan være en løsning.

Business Faxe stiller forskellige netværk til rådighed for jer og jeres virksomhed, og der kommer hele tiden flere til. Har I eller jeres virksomhed ønsker eller idéer til nye netværk, hører Business Faxe gerne fra jer. 

Vil I vide mere?
Hos Business Faxe står vi klar til at hjælpe jer og jeres virksomhed i gang eller videre.
Kontakt os her. Vi glæder os til at høre fra jer!